Fra Avlsgård til Ungdomsskole

13.10.2025 | Aktuelt

Kontrakten er nu underskrevet, og vi glæder os til at tage hul på en spændende transformationsopgave for Horsens Kommune.


Den eksisterende Avlsgård på Schüttesvej skal ombygges og renoveres, så bygningen kan danne rammen om en ny Ungdomsskole med undervisningslokaler, snedker- og autoværksteder.

Projektet omfatter blandt andet en komplet tagrenovering, nye vinduer og døre, renovering af murværk og en ny indretning af de ca. 1.300 m².

For os er dette projekt noget helt særligt, da det bliver BASE Erhvervs første transformationsopgave, og vi ser frem til at bringe nyt liv til eksisterende byggeri i samarbejde med Linjen A/S og Rambøll A/S.

Kennet Gregersen fra BASE Erhverv er projektchef på sagen.

En stor tak til Horsens Kommune for tilliden og samarbejdet.
Læs mere om projektet her: baseerhverv/referencer/Schuttesvej-Horsens


Kennet Gregersen