
Ungdomsskole, Schüttesvej, Horsens

For Horsens Kommune skal BASE Erhverv ombygge og transformere en eksisterende Avlsgård til Ungdomsskole. Ungdomsskole i Horsens har brug for pladsen til bl.a. undervisningslokaler og både snedker- og autoværksteder.
Projektet indebærer en komplet renovering af taget, udskiftning af døre og vinduer, renovering af det originale murværk samt ny indretning af de eksisterende lokaler.
Foruden de håndværksmæssige opgaver i projektet, skal BASE forestå en større flytning og opsætning af Ungdomsskolens værkstedsudstyr.
BASE udfører opgaven i hovedentreprise, opstarter opgaven i midten af oktober og forventer at aflevere byggeriet lige efter sommerferien i 2026, så bygningen er klar til et nyt hold unge mennesker.
Bygherre er Horsens Kommune og bygherrerådgivere er Linjen A/S og Rambøll A/S.