
Selected Car Group, Middelfart

For Selfgarage har BASE opført et topmoderne bilhus til luksusbiler i millionklassen. Huset består af udstillingsdel i to etager med tilhørende kontor- og velfærdslokaler, klargøringsafsnit samt bilopbevaring, også i to etager.
Facaderne er opbygget i betonelementer med præg som forskalling i forskellige dybder og tilhørende glas-/alu-konstruktioner.
Indvendigt fremstår udstillingsdelen lys og åben med synlige konstruktioner i beton og stål, samt installationer.
Klargørings- og bilopbevaringsafsnittet er opført som traditionelt elementbyggeri. Huset har to indbyggede bilelevatorer for optimal logistik i dagligdagen. Kvalitets og finish ligger på et sædeles højt niveau.
Udenomsarealerne er udført med afgrænsende kanter og plante-kasser i Cortenstål, special-asfalt, indbyggede lys i belægninger, og fremstår som en flot helhed sammen med nabogrunden.
Byggeriet er gennemført med stort fokus på og høje krav til sikkerheds-niveauer mht. både område-, skal- og bygningssikring.
BASE Erhverv har på projektet samarbejdet med mejeriet, Balslev, Wesenberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS og Ernst Højbjerg Jeppesen
Fakta om projektet
Byggeriet er udført med sikker hånd, og alle detaljer er løst og udført med en nærmest klinisk præcision, herunder den halvoffentlige udstillingshal, hvor bilerne iscenesættes som skulpturer i et kunstgalleri, og de hvide epoxygulve og spotbelysning lader bilerne træde frem på den ultimative scene.