DKI Group/Falengreen, Stilling

BASE har udført en lagerudvidelse i totalentreprise med en partnering-aftale for DKI Ejendomme, med Falengreen som lejer.

Lagerudvidelsen er opført i betonsandwichelementer og hele bygningen er klargjort til køl. Desuden er der opført en tankbygning ved den eksisterende produktion i en stålkonstruktion med panelvægge.

Lagerudvidelsen er opført i 6 afsnit, hvoraf 3 haller anvendes til opbevaring af fødevare, 1 hal til vareind- og udlevering mens de sidste 2 haller benyttes af DKI Logistik til lageropbevaring. Tankbygningen huser 3 tanke på i alt 35.000 liter til madolier, der bruges i Falengreens fødevareproduktion.

Med et særligt fokus på klimaet er der lagt stor energi i genindbygning af overskudsjord på grunden.

Dele af lagerudvidelsen er klargjort til fremtidig produktion. Da der er tale om en fødevarevirksomhed, er der høje krav til hygiejne og overfladernes beskaffenhed.

BASE Erhverv har udført projektet i samarbejde med Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S og RØNSLEV.

Fakta om projektet

Bygherre: DKI Ejendomme
Entrepriseform: Partnering
Etageareal: 2.670
Byggeår: 2022-2023
Arkitekt: Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S
Ingeniør: RØNSLEV
Udskriv  

Daniel Lund Jensen
Jonas Egeskov Jensen
Kurt Kjersgaard Hansen