Danfoss, Silkeborg
For Danfoss i Silkeborg, har Base opført en ny 1735 m2 lagerhal i tilknytning og sammenbygning med den eksisterende bebyggelse.
Bygningen er udført som højlager på 14 meter med indvendigt reolsystem og reolsprinkling.
Udvendigt er bygningen beklædt med facadeplader, der er opbygget på en klimaskærm af sandwichpaneler.
Et søjle-bjælkesystem i beton og delvis stål, fungerer som det stabiliserende element i huset.
Byggeriet er påbegyndt medio januar og er afleveret til indflytning tre dage før aftalt tid i juni 2018.
Base har udført opgaven i totalentreprise med Ginnerup arkitekter og Rønslev rådgivende Ingeniører.
Fakta om projektet
Bygherre: Danfoss A/S
Entrepriseform: Totalentreprise
Etageareal: 1.735
Byggeår: 2018
Arkitekt: Ginnerup Arkitekter
Ingeniør: RØNSLEV Rådgivende ingeniører ApS