Brøndby IF klubhus
BASE Erhverv har opført nyt klubhus til Brøndby IF. Projektet indeholder ny tilbygning til det eksisterende klubhus, nyt lager, ny foyer, samt ombygning af de eksisterende omklædningsfaciliteter og facaderenovering af det bestående klubhus. Projektet indeholder yderligere 4 optioner omhandlende tribune overdækning, indgangsportal, udvidelse af balkon samt en overdækning. Dette var muligt at udføre, imens stadion, træningsbaner og det eksisterende klubhus var i drift. Samlet berøres ca. 2150 m2 under tag.
Det nye klubhus skal med de blå facader fremstå som et vartegn i området. Den blå farve er fra BIF's logo og skal danne kontrast til spillernes gule hjemmebanetrøjer.
Facaden mod syd, er primært opført i glas.
Man forventer at huset får et dagligt flow af 900 brugere. Derfor har man retænkt den gamle omklædningsrumstanke, hvor et hold spærrede et helt omklædningsrum. Fremover vil man klæde om i et omklædningsrum, for derefter at tage sine ting med sig og låse dem inde i et skab. Omklædningen efter træning og kamp, vil derfor kunne foregå i et andet omklædningsrum end det man klædte om i da man klædte om første gang. Således er faciliteternes kapacitet optimeret gennem et nytænkt flow.
Fakta om projektet
En god dialog får bygherre til at benytte alle optioner
BASE Erhverv har opført en ny tilbygning til et eksisterende klubhus samt renoveret det eksisterende klubhus til idrætsforeningen Brøndby IF, og Brøndby Kommune udnyttede alle optionerne i aftalen. En åben dialog var grundlag for det gode samarbejde.
”Brøndby IF var vokset ud af sit gamle klubhus, og derfor var der brug for at udvide faciliteterne. Valget faldt på at opføre en tilbygning til det oprindelige klubhus for at bevare klubhusets centrale placering lige ved siden opvisningsbanen,” forklarer Per Damgaard, projektleder hos Brøndby Kommune og ansvarlig for byggeriet.
Byggeri til prisen
Projektet bestod af en ny omklædningsbygning samt en ombygning af de eksisterende omklædningsfaciliteter, hvor otte omklædningsrum blev erstattet af fire nye omklædningsrum efter DBU's standarder.
I forbindelse med udbuddet og indgåelser af aftaler udnyttede Brøndby kommune sine muligheder for at tilføje optioner til den udbudte opgave. Derfor indeholdt projektet fire optioner i miljøet omkring klubhuset. Nemlig overdækning af tribune, ny indgangsportal, ny balkon samt en overdækning mellem balkon og omklædningsfaciliteter.
BASE Erhverv fik totalentreprisen i konkurrence med to andre firmaer. Projektet var udbudt i begrænset udbud med en targetpris, som Brøndby Kommune havde opstillet for de prækvalificerede bydere. BASE Erhverv havde beskrevet mulige løsninger og budget for alle de optioner, som kommunen ønskede i tilknytning til tilbuddet.
Løbende dialog om løsninger
Brøndby Kommune var ikke forpligtet til at udnytte optionerne men valgte alligevel at gøre dette. Mens opførelsen af tilbygningen var detaljeret beskrevet i udbudsmaterialerne, så blev konkretiseringen af optionerne først udformet senere. Her var den løbende dialog mellem bygherre og BASE Erhverv helt afgørende for at finde den rette sammenhæng i byggeriet og finde fælles løsninger.
”BASE Erhverv har været villige til dialog i hele processen, og det har været vigtigt for os. Især omkring optionerne, som var mere overordnet beskrevet i udbudsmaterialet, har vi talt os frem til nogle gode løsninger. Vi havde et rigtig godt samarbejde med BASE Erhverv i forløbet,” siger Per Damgaard.
Byggeri til tiden og den aftalte kvalitet
Byggeriet begyndte i 2020 og afleveret i slutningen af 2022, sådan som det var aftalt på forhånd. Selvom der blev skiftet projektleder undervejs, blev tidsplanen overholdt, også uden at kvaliteten for byggeriet blev påvirket.
Det færdige klubhus er nu taget i brug, og Brøndby Kommune kan sagtens forestille sig et samarbejde med BASE Erhverv i fremtiden.
”Vi har fået et rigtig godt klubhus, hvor tilbygningen er integreret helt efter planen, og der er fundet nogle gode løsninger undervejs. Vi vil gerne arbejde sammen med BASE Erhverv en anden gang,” siger Per Damgaard.