Udvidelse af SuperBrugsen i Them
BASE Erhverv as skal i hovedentreprise udvide SuperBrugsen i Them ved Silkeborg. Udvidelsen øger salgsarealet med 40 %.
I forbindelse med udvidelsen udføres renoveringer og ombygninger i eksisterende lokaler, bl.a. belysninger og opførelse af nyt maskinrum.
Projektet påbegyndes straks (ultimo oktober) og skal afleveres i foråret 2016.
SAHL er arkitekt og totalrådgiver, mens Stokvad er ingeniør på projektet.