Tilfreds kunde ved aflevering af idrætshal
Vi afleverede forleden Albertslundhallen til en tilfreds kunde. Projektet omhandler opførelse af ny 1.680 m2 stor idrætshal med tribune, samt forlængelse af foyer og opførelse af toilet og depot faciliteter.
Haludvidelsen opfylder ønsket om at samle endnu flere foreninger på Albertlund Idrætsanlæg. Det eksisterende idrætsanlæg i Albertslund, som ligger i grønne omgivelser, har vi udvidet med en multihal med tribune, springgrav og dertilhørende bi-funktioner Foyer, toiletter og depoter mv. Med den nye multihal, som kobles på det eksisterende bygningskompleks, skabes et aktivt og inspirerende samlingssted, hvor idræt, bevægelse og kultur supplerer hinanden.
Det eksisterende halkompleks er opført i røde teglsten forbundet af gangarealer med glaspartier. Den nye multihal indpasses i omgivelserne med dens beklædning af rødlige fibercementplader monteret på klink. Foyeren, som kobles til de eksisterende gangarealer, opføres i glas-partier med rødlige profiler, hvilket skaber udkig til de udendørs grønne og beplantede arealer.
Multihallen vil med dens funktioner supplere det eksisterende idrætskompleks. Den nye multihal, som kan opdeles efter behov, kan benyttes til badminton, håndbold, minihåndbold, volleyball og tennis. Derudover rummer den ene ende af hallen en springgrav til springgymnastik. Tribunen med siddepladser, dommerbord og trapper fremstår som ét samlet element i lakeret asketræ. Under tribunen er der depotrum til sportsudstyr. Vi vil gerne sige en stor tak til samarbejdet med Albertslund kommune og deres brugere samt deres rådgiverhold BBP Arkitekter og Oluf Jørgensen A/S. Samt tak til Team BASE rådgiverhold AK83 Arkitekter og DRIAS Rådgivende Ingeniører.