Rejsegilde på nyt domicil

05.09.2019 | Presseomtale

Domicilbyggeriet på Erhvervsbyvej i Horsens er nu så fremskredent at der onsdag kunne holdes rejsegilde. Udvidelsen følges af både lejere og ejere fra tæt hold og alle er enige om at den ekstra plads er kærkommen. BASE Erhvervs Kurt Kjersgaard Hansen, takkede for det gode samarbejde med rådgivere og håndværkere på byggeriet. Den gode stemning spreder sig til de eksisterende kontorer, hvor medarbejderne ofte får både indsigt i byggeriet og store smil fra de friske håndværkere.

Udvidelsen mere end fordobler det eksisterende domicils areal, da "broen" mellem bygningerne, som skal indeholde mødelokaler, alene er på 298 m2.

De nye kvadratmeter skal blandt rumme BASE Erhverv, Vangsø Gruppen og Ejendomsudvikling Danmark, som nu sidder sammen med Dansk Boligbyg på 2.sal.

Byggeriet forventes at stå færdig til indflytning i maj 2020.

Aarhus Stiftidende bragte efterfølgende en artikel om rejsegildet.

Film fra spadestik til rejsegilde


Kurt Kjersgaard Hansen