Ny SPAR købmandsbutik i Hornsyld er nu taget i brug
For KFI Holding a/s har BASE Erhverv as opført en ny SPAR butik i Hornsyld.
Butikken er opført på en grund, hvor en eksisterende butiksbygning skulle saneres og nedbrydes.
Og den nye butik erstatter den oprindelige, der lå 170 meter længere nede af Apotekerbakken i Hornsyld.
Butikken, der er fire gange så stor, er opført med et stort salgslokale, kundetoilet, kontorer og velfærd samt stort lager med teknikrum, flaskerum og frost- og kølerum.
Bygningen er udført bl.a. med mørke sandwich-elementer, døre og glaspartier i aluminium og stål, klinkegulve i butik og lager samt demonterbare lofter for skjulte installationer.
Udvendigt er der udført kundeparkering med belægningssten, og med støjhegn mod naboer, ligesom der er etableret en stor varegård til ind- og udlevering på nordsiden.
Købmandsparret Elly og Torben Jensen tog deres nye SPAR-butik i brug med åbning torsdag den 19. november.