Ny produktionshal til Confac A/S er afleveret

18.04.2018 | Nyhedsarkiv

BASE Erhverv as har afsluttet udvidelsen af Confac A/S' produktionsfaciliteter i Randers med en ny produktionshal på 4.660 etagemeter.
Dermed er betonelementfabrikkens produktionskapacitet fordoblet.
Umiddelbart efter afleveringen blev det første element til én af BASE Erhvervs andre byggesager støbt i den nye hal.
Det drejer sig om en ny lagerhal på 2.800 etagemeter for Triscan i Brabrand. Hallen opføres i betonelementer og med en frihøjde på 8 meter.
Som følge af udvidelsen af produktionen hos Confac A/S, er behov for yderligere administration/tegnestue og velfærds-faciliteter fulgt med.
BASE Erhverv as er derfor i øjeblikket i gang med at opføre en udvidelse af administrationen med 1.300 etagemeter i form af en tilbygning, fordelt på tre etager.
Projektet er det tredje, som BASE Erhverv as opfører for Confac A/S.


Kurt Kjersgaard Hansen