Erhvervsdelen i Blumersgade 5 solgt til investor
Erhvervsdelen i det smukke højhus i Blumersgade er netop solgt til ejendomsinvestoren Actus. De sidste 4 etager rummer ejerlejligheder.
Investoren fremhæver bygningens flotte arkitektur, det moderne kontorbyggeri samt væksten i Horsensområdet, som de væsentligste årsager til investeringen. Det glæder os, når investorer og bygherrer kan se værdien i arkitektonisk og ingeniørmæssigt solidt byggeri. BASE Erhverv opfører kvalitetsbyggeri og det betyder af og til, at vi siger nej til bygherrer, hvis ikke vi kan blive enige om kvaliteten arkitektonisk, ingeniør- og materialemæssigt.
På Blumersgadebyggeriet har både bygherre, rådgivere og BASE Erhverv som entreprenør hele vejen været enige om, at bygningen skulle være arkitektonisk smuk, spille sammen med det eksisterende byggeri og ikke mindst løfte arkitekturen i området. Det er lykkedes, læs artiklen om salget i Horsens Folkeblad her:
Iøjnefaldende højhus kommer på nye hænder
På dette projekt samarbejdede vi med:
Tegnestuen Kjaer & Richter
Rådgivende Ingeniører NIRAS