Domiciludvidelse fuldender udtrykket

15.04.2020 | Nyhedsarkiv

Domiciludvidelsen, på Erhvervsbyvej i Horsens, er nu færdig og kunne i denne uge afleveres til en meget tilfreds bygherre. Arkitema Architects K/S har tegnet stregerne til både den eksisterende og den nye udvidelse. Det er lykkedes Arkitema at give den stringente bygning et smukt og fuldendt udtryk ved udvidelsen. Rønslev Rådgivende ingeniører har været rådgivere på udvidelsen. Sammenbygning mellem eksisterende byggeri og en ny udvidelse er altid udfordrende, både fordi den eksisterende bygning fortsat skal være i drift og tilgodese de lejere der fortsat skal kunne drive virksomhed gnidningsløst i byggeperioden. Men også teknisk, da sammenbygninger stiller krav til perfektion.

Kim Laursen, som repræsenterer bygherre Erhvervbyvej 11, lægger især vægt på at der gennem hele projektperioden har været højt informationsniveau, fokus på brugbare og fremtidssikrede løsninger, åbne kalkulationer og tillid. 

Både sammenbygning og byggeriets generelle kvalitet kunne godkendes af bygherre og der er givet grønt lys, til at lejerne kan påbegynde flytningen, til de nye lokaler.

Byggeriet afleveres før tid og har ikke været direkte påvirket af udfordringer med Covid-19. Godt samarbejde gennem hele projektet har sikret stabilt flow og høj kvalitet.

Projektchef gennem hele projektet har været Kurt Kjersgaard Hansen, der også var chef på opførelsen af den eksisterende bygning. Byggeleder på projektet, Erik Popperud, afleverede i denne uge det færdige byggeri, mangelfrit, sammen med projektleder Martin Kajhøj Johnsen.


Erik Popperud