BASE skal opføre nyt kampsportscenter ved Forum Horsens

04.04.2019 | Presseomtale

BASE Erhverv opfører for anden gang byggeri for Den Selvejende Institution Parkhallen, denne gang det nye kampsportscenter ved Forum Horsens. BASE samarbejder på denne sag med SKALA Arkitekter A/S og RØNSLEV Rådgivende Ingeniører. Kampsportscenteret placeres på et græsareal nordvest for eksisterende bebyggelser. Adgangen til centret foregår fra Langmarksvej, hvor der både anlægges gangsti og kørselsbelægning. I tæt nærhed til kampsportscenteret placeres et nyt parkeringsområde. Den nye bygning kommer til at indgå et godt samspil med de eksisterende  bygninger på området. Udefra skal den rå bygning kontrastere den indre energifyldte, glødende kerne. Desuden er der fokus på det akustiske indeklima, da flere kampsportsformer skal samles i kampsportscentret. Bygningen opføres gennemgående i robuste materialer, der både er lette at vedligeholde og er fundamentet for en tidløs arkitektur med lang holdbarhed. Indenfor indrettes centret, udover træningsfaciliteter og omklædning, med afslappede opholdsrum for husets brugere.

Visualiseringer: SKALA Arkitekter A/S

Læs omtalen i Licitationen/Building Supply: https://www.building-supply.dk/article/view/655585/horsensfirma_skal_bygge_3900_kvm_kampsportscenter


Jonas Gaardsted Madsen