BASE Erhverv skal bygge for Silkeborg Forsyning

19.03.2024 | Nyhedsarkiv

Ny byggesag hos BASE Erhverv!

Vi er glade for at meddele, at BASE Erhverv er blevet udvalgt til at stå for opførelsen af et nyt byggeri for Silkeborg Forsyning. I begyndelsen af april skyder vi gang i projektet, beliggende ved deres eksisterende kontorbygning i Silkeborg.

Projektet omfatter en indvendig ombygning på 1.434 m², hvor vi vil skabe moderne og funktionelle rum. Dette inkluderer etableringen af nye toiletter, omklædningsrum, kontorfaciliteter, samt udskiftning af gulve og en frisk omgang malerarbejde på alle overflader. Men det stopper ikke her! Vi udvider også med en tilbygning på ca. 1.145 m², som vil rumme nye kontorpladser, mødelokaler, og ikke mindst en kantine med tilhørende produktionskøkken.

Med et skarpt fokus på brugen af træ i byggeriet vil tilbygningen
blive opført i præfabrikeret træelementer for både facade- og tagelementer.

Udenfor skaber vi ligeledes en indbydende atmosfære med ny belægning, en terrasse til kantineområdet, og en tilpasning af det eksisterende parkeringsareal.

Fra BASE Erhverv kommer Jonas Egeskov Jensen og Henrik Weis Haubjerg til at stå i spidsen for denne byggesag.

BASE Erhverv er taknemmelige for tilliden og ser frem til samarbejdet!


Jonas Egeskov Jensen