BASE Erhverv er godt i gang i Rambla Ringsted Sport Center!
Opgaven består i at sammenbygge Ringsted svømmeland med 4 eksisterende idrætshaller. Sammenbygningen udføres med en lang fællesgang også kaldet en Rambla, herudover opføres et nyt multihus med en ekstra hal, produktionskøkken og forsamlingslokale.
For tiden er samtlige teknikfag i gang indvendigt med at trække kabler og klargøre de forskellige installationer inden de endelige overflader bliver udført, udvendigt udføres de resterende ledninger i terræn og belægningsentreprisen skal til at opstarte.
På billederne ses det nye multihus, Ramblaens indgang i syd og det eksisterende gymnastikhus ses i baggrunden.
Alt i alt, et godt og spændende projekt, som vil give sammenhæng og liv til hele Ringsted Sportscenter
Helge Berg-Nielsen