BASE Erhverv Cup 2016 med mere end 400 glade fodbolddrenge
BASE Erhverv as var i weekenden 19.-20. marts 2016 i Horsens sponsor for et dejligt, hurtigt udendørs fodboldstævne for drenge på U9-U10 (årgang 2006/07) med et flot trofæ til alle spillere uanset placering.
Mere end 400 drenge deltog i BASE Erhverv Cup 2016 på helt nye kunstgræsbaner ved stadion i Horsens.
Alle på det vindende hold i hver række fik en flot pokal.
Samlet var der præmier for mere end 50.000 kr., og præmier til de tre øverste hold i alle rækker.
BASE Erhverv Cup 2016 blev spillet i rækkerne A-B-C med indledende puljer á 4 hold med dommere fra AC Horsens.
Hvert hold var garanteret fire kampe.
Stævnet blev afviklet som 5:5 med max. tre udskiftere pr. hold.
Spilletiden pr. kamp var 18 minutter, og der blev spillet efter DBUJ's normale regler for 5-mands fodbold.