
3 år med GAIS

For tredje år i træk har vi hos BASE Erhverv brugt GAIS til at tage temperaturen på arbejdslysten hos os.
- Arbejdslystscore: 87
- eNPS: 94 – basserne vil i høj grad anbefale BASE som arbejdsplads
Vi scorer særligt højt på ledelse og kolleger, og det glæder os. For vi tror på, at autenticitet og nærvær i lederskabet giver ro og retning i en fleksibel hverdag, hvor både arbejde og familieliv skal have plads. Lige så vigtigt er det stærke kollegaskab, hvor tillid, tryghed og en åben kultur gør det let at være en del af fællesskabet, både fagligt og socialt.
Men selv med gode resultater hviler vi ikke på laurbærrene. Vi arbejder aktivt videre med den feedback, vi har fået. For os handler det om hele tiden at udvikle os og styrke både samarbejde og arbejdslyst.
Derfor brugte vi også resultatet som afsæt for en inspirerende dag på Sortebro Kro, hvor Anette Dalum Normann (fra Videncenter for God Arbejdslyst) faciliterede dialog og teambuilding på tværs af byggepladser og afdelinger.
En dag fuld af gode snakke, grin og lækker mad!