Meget positiv oplevelse med BASE

Dansk Plade Team A/S

Da vi besluttede at etablere nyt domicil, undersøgte vi en række alternativer. Erhvervsbyen Horsens Syd havde den optimale beliggenhed – ikke mindst med kort og hurtig adgang til/fra motorvej E45. Tilgængeligheden og tilsvarende optimale parkerings- og manøvremuligheder har været afgørende for os. Med nyt showroom til store, ofte 100 tons tunge maskiner, er der behov for plads til de store, tunge lastvogne – og det er opfyldt til fulde. Samtidig er der taget højde for en fortsat ekspansion – vort domicil er dermed også fremtidssikret.

Med vort nye domicil er logistikken blevet meget bedre. Tidligere måtte vi flyve potentielle kunder til Amadas hovedkontor i Paris for at præsentere og demonstrere store maskiner. Nu kan vi invitere til messer og demodage i vort showroom her i Horsens. Kunder kan manøvrere maskinerne. De kan se – og teste – den maskine, de påtænker at købe. Og det fremmer altså salget!

Vore kørende montører kan nu blive undervist og trænet her – en stor uddannelsesmæssig gevinst, ligesom vort nye domicil er med til at skabe yderligere sammenhold og stolthed blandt personalet.

Også selve byggeprocessen – fra idé til færdigt resultat, har været en meget positiv oplevelse med BASE. Vi har fået idéer og er blevet inspireret. Vi er blevet spurgt om en påtænkt løsning nu også ville være den optimale. Vi har således oplevet et meget kompetent og engageret forløb med meget sparring og rådgivning. Desuden gør det jo ikke noget, at tidsplanen er blevet overholdt til punkt og prikke.

Vi er således rigtig glade for vort nye domicil. Faktisk så glade, at vore medarbejdere gerne ser, at vi arrangerer en rigtig "familiedag" – både for ægtefæller og børn.

Vi kan absolut anbefale andre virksomheder at etablere sig her i Erhvervsbyen Horsens Syd.

Max Møller, indehaver
Dansk Plade Team A/S


Tilbage til kunderne siger