Det Grønne Museum - Spor 2, Auning

19.09.2017 | Nyhedsarkiv

BASE Erhverv as skal i totalentreprise for Slots- og Kulturstyrelsen opføre nyt museumsmagasin, "Det Grønne Museum – Spor 2" ved Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup i Auning på Djursland.

Projektet omfatter 4 mindre ombygninger i eksisterende lokaler med nye værksteder og velfærdsfaciliteter, samt våbenmagasin.

I løbet af efteråret 2017 og frem til sommeren 2018 opføres det nye museumsmagasin som et traditionelt byggeri i betonelementer, med indskudt dæk for teknik.

Huset indeholder konservatorværksted, velfærdsfaciliteter og magasiner til opbevaring af museumsgenstande.

Magasinerne udføres med affugteranlæg og som passiv hus uden opvarmning.

Konstruktionernes robusthed gør, at der lagres varme og kulde, og dermed er temperaturudsvinget over et døgn minimal.

Arkitekt på projektet er KPF Arkitekter, og Norconsult er ingeniører.

Opgaven er et led i Jagt- og Skovbrugsmuseets udflytning til Dansk Landbrugsmuseum ved Gl. Estrup i Auning.