BASE Erhverv as har udført et fantastisk stykke arbejde

Østjysk Våbenhandel

Østjysk Våbenhandel i Hedensted har i 2014 fået et nyt og markant domicil lige ud til motorvej E45. Indehaveren af Europas største jagthus er både stolt af resultatet og tilfreds med BASE Erhverv as: "Samarbejdet har ganske enkelt være uovertruffet – det kan ikke gøres bedre".

Indehaver af Østjysk Våbenhandel A/S, direktør Jens Pedersen, siger: -BASE Erhverv as har udført et fantastisk stykke arbejde. Det er jo ikke et hvilket som helst projekt – men den eneste butik i Europa af den størrelse. Jeg er helt bestemt tilfreds, og jeg kan helt sikkert anbefale BASE Erhverv as til andre.

-Både Kasper Løvstrup Nielsen og Martin Kajhøj Johnsen fra BASE har været enestående. Et par rigtige guttermænd, som i hele byggeperioden har løst de spørgsmål, der altid vil dukke op. Og ikke nok med det – de har også givet os gode råd, hvis de følte, at vi burde lave noget om i forhold til planerne. F.eks. at vælge LED-lys i stedet for almindeligt lys. Det er dyrere at installere, men på den "lange bane" er det helt rigtigt økonomisk, siger Jens Pedersen.

-En anden ting: Vi fandt undervejs ud af, at vi ikke kunne køre med løftevogn på tæpper herinde. Så kom BASE-folkene med en rigtig god ide – nemlig at lægge baner af træ på gulvet ned gennem butikken. Det fungerer, og det ser godt ud – og passer jo rigtig fint til natur, jagt og fiskeri. BASE Erhverv as har altså ikke bare tænkt i at bygge, men også i brugbarheden bagefter. Og det er flot!, siger indehaveren af Europas største jagthus.

-Ja, det er absolut Europas største jagthus. Der findes ikke noget større. Der er også et jagthus i Tyskland, men det er kun halvt så stort. Og det er vi stolte af. Meget stolte af. Vi bliver også brugt som en udstillingsbutik – også for udlændinge. Vi har f.eks. møder med leverandører, der benytter lejligheden til at samle alle agenter fra Europa. Så vi er jo lidt tiltrækkende, siger Jens Pedersen.

-Vi har også haft gæster fra bl.a. U.S.A. og Tyskland – og når de kommer herind, kan vi se, at de er duperede. Så alt i alt må vi sige, at byggeriet som helhed har været fantastisk – og alene det at gå på arbejde hver dag, og komme ind i sådan en butik… For mig er det simpelthen en skøn glæde, siger Jens Pedersen indehaver af Europas største jagthus – Østjysk Våbenhandel i Hedensted.


Østjysk Våbenhandel
Jens Pedersen, indehaver

 

Tilbage til kunderne siger